Sol de Mallorca
Luksusvillaer, ejendom og bolig til salg i Sol de Mallorca
Femten minutters kørsel sydvest for Palma ligger Sol de Mallorca. Det er et behageligt beboelseskvarter, hvor der er et stort udbud af aktiviteter. Her ligger Mallorcas populære kasino, og der er også nogle små hyggelige badesteder. Sol de Mallorca er et område, der er ved at blive bygget op, og der findes mange eksklusive ejendomme. Her kommer berømthederne for at slappe af. Det er også et eksklusivt sted for de fastboende, og luksusvillaerne pryder kysten. Mange spanske politikere og endda den spanske konges søster bor her hele året. Sol de Mallorca har en central placering, hvor der kun er fem minutter til luksushavnen Puerto Portals og otte minutter til Port Adriano. Det er let at komme til Santa Ponsa med bil eller bus, og Santa Ponsa har et stort udbud af underholdning, natklubber og restauranter. Femten minutters kørsel borte ligger Mallorcas hovedstad Palma, og det tager kun en halv time at komme til Mallorcas lufthavn.
Sol de Mallorca er et dejlig grønt område. Det er beliggende på en lille odde, der stikker ud i Middelhavet. Naturelskere kan vandre langs en behagelig sti, som begynder fra Gran Casino beliggende i Sol de Mallorca. Udgangspunktet for vandringen er havnen i Portal Vells, og derefter gå vandringen langs kysten og små vige med fin strand og turkisfarvet vand. Du vil se den smukke grottekirke Cove de la Mare de Deù og også fyret Cap de Cala Figurera. Badende kan nyde Middelhavet og den hvide strand. Der er en hyggelig strandrestaurant, der serverer den bedste fisk på Mallorca. Kasinoet ligger længst ude mod havet, og der afholdes ofte koncerter med store verdensstjerner.
For golfelskere er der flere baner at vælge imellem. For eksempel kan du tage til nogle af Santa Ponsas golfbaner eller afprøve den kongelige golfbane, Real Golf de Bendinat. Bendinats kongelige golfbane er den vanskeligste bane på hele Mallorca, og golfspillere fra hele verden rejser hertil for at få en rigtig udfordring. Banen er kuperet og bjergrig. Bendinat er en af de femten baner i verden, hvor der er oprettet eget naturreservat. Der er også et meget fint golfhus med et indbydende nittende hul. I Santa Ponsa kan du spille på en af Mallorcas mesterskabsbaner, hvor Balearic Open har været spillet i ti år. Santa Ponsa 1 er den mest berømte og mest spillede golfbane på Mallorca.
Sol de Mallorca er et boligområde, der har noget for alle. Det er et centralt område, hvor man også kan have privatliv. Der er masser af aktiviteter, samtidig med at der er muligheder for sol, badning, afslapning og også lejlighed til at møde berømtheder. Naturelskeren, golfelskeren, bådelskeren – alle kan få glæde af dette eksklusive og charmerende boligområde. Der bygges meget i Sol de Mallorca lige nu, mange villaer og småhuse, så at investere i en bolig i dette område burde være en god investering.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Objects in this area



























