Illetas Mallorca
Illetas er et eksklusivt og hyggeligt lille sted på Mallorcas sydvestlige kyst. Illetas regnes for en forstad til Palma og afstanden hertil er lille – Illetas ligger bare nogle få kilometer vest for Palma. Det er et dejligt sted, perfekt for dig, der ønsker lidt fred og ro, samtidig med at du ønsker at være tæt på hovedstadens udbud af underholdning og restauranter. Der er mange berømtheder, der tager til Illetas, hvilket giver stedet et eksklusivt præg. For eksempel ligger den spanske konges sommerresidens her. Området er kuperet og ret tæt befolket. Der er også en del helårshuse, og der ligger flere internationale skoler i nærheden.
Illetas er en smuk strand, der spreder sig ved det firestjernede hotel Nixe Palace. Der er tre bugter, hvor du kan nyde Middelhavets blå bølger. Længst ude i den største bugts udmunding er der opbygget terrasser med plads til liggestole, en bar, en restaurant og en natklub. Derude lufter det godt, så det er et dejligt sted at opholde sig midt på sommeren.
Alt, hvad du har brug for med hensyn til service, er i nærheden af stranden såsom butikker, restauranter, barer, bagere og diskoteker. Illetas har en meget hyggelig restaurant, som ligger ved stranden, Illetas Playa, der har store vinduer med en smuk udsigt mod havet. De serverer fiskeretter og kødretter, som er finere end på mange andre, enklere restauranter. Hvad med laks i appelsinsauce, sværdfisk med fennikel, kæmperejer i whisky eller ovnstegt lam med rosmarin. Du kan også få et fad med fisk og skaldyr fra grillen. Restauranten har også et pænt udvalg af vine fra øen. På stranden er der også en strand-spa, hvor du kan få forskellige former for massage. Om sommeren kan du danse under stjernerne på Illetas Beach Club. I nærheden findes også flere golfbaner. Kun to kilometer fra Illetas ligger en flot 18-hullers golfbane. Der er heller ikke langt til Real Golf Bendinat, Bendinats kongelige golfbane, som ligger ti minutters kørsel fra Palma. Denne bane er en af de vanskeligste på Mallorca og en reel udfordring for golfentusiasten.
Hvis du ønsker et større udvalg af butikker og underholdning, er det ikke langt til Palma. På ti til tyve minutter er du hurtigt i hovedstaden med bus eller taxa. Det er heller ikke langt til Magaluff, som er et af Mallorca ældste turistmål. Der er en strand, som er meget populær blandt de unge, og et sted, der også er fyldt med barer, restauranter og natklubber. Hertil kommer det spændende eventyrland, Aqualand. Det tager omkring et kvarter at køre med bus fra Illetas til turistområdet Magaluff. Med fem minutters kørsel kommer du til den velkendte yachthavn i Puerto Portals, så Illetas har virkelig en fantastisk beliggenhed for alle, der kan lide eksklusivitet.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Objects in this area



























